SPILLETS HISTORIE

Af John Idorn (fra Samvirke/april 1994)

Badminton har rødder tilbage til oldtidens Asien, men fandt sin nuværende form i England. Her kan du læse alt om badmintons historie og sportens udvikling i Danmark.

Badmintonspillets succes blev grundlagt i regnvejr. Den kom, fordi nogle voksne kedede sig så meget, at de tog fat i bømenes legetøj for at fordrive tiden. De voksne var gæster på et af de store godser i grevskabet Gloucestershire, og regnen hindrede dem i at tage deres vante stilfærdige runde kroket på græsplænen. I stedet samledes de i havesalen, og med noget af børnenes legetøj kom de så til at opfinde badminton som indendørs idrætsgren i Europa.

Alt dette skete i sommeren 1873, og godsets navn blev udødeliggjort på den måde, for det gav simpelthen spillet sit navn: Det hed Badminton House. Men ellers er badminton umådeligt svært at placere ind i en historisk ramme. Ideen med at tage en kæp eller andet stykke træ og slå til en rund genstand er vel så gammel som mennesket, og vi ved, at noget, der godt kan ligne badminton, blev spillet for 2.000 år siden i Japan, Kina, Thailand og Indien - men intet om hvornår de forskellige trin i udviklingen sker. Det er endda nok sådan, at badminton er begyndt som noget, en enkelt person foretog sig. Man kender ritualer flere steder fra, hvor man ved uafbrudt at slå til en genstand i luften med hånden eller et stykke træ talte sig frem til, hvor gange man kunne ramme genstanden i luften uden at den rørte jorden. Og sandt nok er badminton det eneste spil med ketsjer og ”bold”, hvor bolden er ”død”, så snart den rammer jorden.

Bolden af fjer

Badminton er også unikt på en anden made, som igen skaber mystik om oprindelse til spilleredskabet: Det er den eneste ting med betegnelsen bold, der ikke er rund og lavet af fjer. Der skal en vis opfindsomhed til at konstruere noget så kunstigt som en badmintonbold.

Men ideen med at putte fjer i en stump kork er måske opstået en dag, da en skriver blev så rasende på de gåsefjer, han skrev med, og som stod fint sået ned i en stump kork, at han forsøgte at kyle det langt væk og opdagede, at det kunne noget andet end at skrive? Hvordan finder nogen ellers på at tage fjer fra haner, høns, kyllinger eller gæs og lime dem fast i et stykke kork, omviklet med fløjl?

Helt op til 1850 gik tomandsspillet blot ud på at stå og slå bolden frem og tilbage. En af hertugdøtrene på Badminton House har noteret, at hun en dag (vist i 1850'eme) holdt spillet i gang i 2 timer og 47 minutter! Dengang hed spillet battledore and shuttlecork. Battle er et slag eller at slå, shuttle er den skyttel, man bruger i en væv, og cock synes at antyde, at man dengang brugte fjer fra haner.

Der findes badminton”arkiver” på vægge rundt om, fx hofmalernes portrætter af Franz I af Frankrig, Frederik Wilhelm III af Preussen og af dronning Kristina i Sverige. Det kan kun betyde, at spillet var godkendt i højeste kredse. Der er vist ingen eksempler, på at konger eller dronninger har bestilt hofmaleren til at få dem til at se fjollede eller barnlige ud.

Det er nok rigtigt at give Indien en fremtrædende plads i badmintonhistorien - via briter der var sendt dertil som officerer eller embedsmænd (Victoria blev kejserinde af Indien i 1877, da begrebet det britiske imperium opstod). Der findes håndfaste beskrivelser af et stærkt badmintonlignende spil i 1867 og nogle primitive regler 1870 blev udgivet i byen Poona (ca. 150 km syd for Bombay). Det synes hævet over enhver tvivl, at det var en havesal her, der gav banen sin oprindelige form som et timeglas. Dørene åbnedes nemlig indad, og for at undgå forstyrrelser under spillet tilpassede man banen. Her kendte man også nettet, der delte banen i to halvdele, anbragt ca. i den nuværende højde: 1,55 m. Spillet blev så populært blandt de mange briter, at det blev en trussel for kirken. The Times of India skriver i februar 1877, at biskoppen af Madras nogle søndage forinden havde advaret mod spillets andel i, at besøget til søndagsgudstjenesten var gået ned

Havedørsproblem

Der er ikke langt fra Indien til England, fordi der var en jævn strøm af briter, som vendte hjem på ferie eller til pension, og nogle af dem tog spillet med sig. Det menes, at der også var sådanne folk blandt gæsterne på Badminton House den berømmelige dag i sommeren 1873, og at de kunne berette, at havedørene var et problem, som allerede var løst i Indien.

Det synes i hvert fald sikkert, at det er fra badmintonspillet, major Wingfield fik ideen til sin bane, da han søgte om patent på spillet tennis i 1874.

Der er måske grund til at lægge en datter i Badminton House, Henrietta, en del af æren for udformningen af banen. Noget tyder på, at hun kan være den, der har fundet på ”nettet” i England i form af en snor, udspændt fra havedøren til kaminen, inden gæsterne kom med ideen. Hun var i hvert fald den dygtigste i familien til at lege med ketsjer og bold. Datidens ”ketsjere” ligner ikke ret meget vores. Hovedet var nemlig beklædt med pergament på begge sider, så det nærmest lignede en tamburin på toppen af en stok.

Badminton i Danmark

Tennis stjal de flestes opmærksomhed, men efterhånden opdagede man badmintons fordele: Det kan spilles på ujævn grund, spillepladsen er begrænset, det kan spilles inden og ude, i have og ved strand og bolden løber ikke væk.Første turnering blev spillet i 1898, og All England - mesterskaberne (der gjaldt som VM indtil 1977) begyndte i 1899.

Der er noget andet og helt specielt ved badminton i forholdet til Danmark. Vi efterlignede englænderne i al slags sport. Men badminton blev først præsenteret i Danmark i 1925. Premieren foregik i en hal, som Skovshoved Idrætsforening havde købt fra Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Den var for lille til at spille tennis i, så man var på jagt efter et nyt spil. Et af klubbens medlemmer, der ejede en sportsforretning, fik en dag en ketsjer til reparation. Han havde aldrig set mage og spurgte ejeren, hvad den skulle bruges til. Ejeren havde købt fire ketsjere med hjem fra England, og sammen med tre venner kom han så ud i SIFs hal og viste badminton. Til Danmarkspræmieren, gennemført af fire mænd, var der seks tilskuere. 25 år efter var Danmark en af verdens stærkeste badmintonnationer.

De første spæde skridt

Badminton var kendt i Danmark før 1925, da det for alvor blev taget op og organiseret i Skovshoved Idrætsforening. Det blev spillet på nogle danske godser i 1917, og en københavnsk boldklub har ligeledes haft det på programmet, men Skovshoved Idrætsforening udførte pionerarbejdet. Først i 1920'erne købte Skovshoved Idrætsforening (SIF) en træbygning, der stod på AB's baneanlæg og som blev benyttet af Statens Gymnastikinstitut. Skovshoved Idrætsforenings daværende formand, Magne Kjems: l bygningen var der en god gymnastiksal, omklædningsrum og undervisningslokaler. Huset blev flyttet til Skovshoved, men på grund af økonomiske vanskeligheder trak det ud med fuldførelsen, så først i 1924 kunne huset rigtig tages i brug. Samtidig med fuldførelsen havde vi anlagt tennisbaner, så foreningen nu bestod af afdelinger for fodbold, hockey, tennis og gymnastik. Vi havde god brug for lokalerne, men gymnastiksalen var kun optaget få timer om ugen, og de medlemmer, der ikke deltog i gymnastikken, fik ingen motion om vinteren og havde kun forbindelse med foreningen, når gymnastiksalen brugtes til fest. Vi savnede en sport, der kunne dyrkes i en gymnastiksal! Magne Kjems vidste, at der i England blev dyrket et tennislignende spil, som vist kunne dyrkes i salen, og med hjælp af direktør I. Lerche blev det oplyst at spillet hed badminton.

En kendt tennisspiller, F. Nexøe-Larsen, havde spillet badminton i haven i sommeren 1925 sammen med Poul Schrader, Svend Olsen og Hecht johansen. De fire kom til at demonstrere spillet i SIF gymnastiksal: Vi satte os straks i forbindelse med hr. Nexøe-Larsen, der beredvilligt lovede at komme til SIF og demonstrere spillet og dertil medbringe stolper, net, ketsjere, bolde og tre herrer, der havde spillet spillet med ham om sommeren. Da de fire herrer havde spillet, fik SIF's medlemmer lov at prøve, og spillet vakte straks stor begejstring. Nexøe-Larsen tilbød, at vi kunne låne alt grejet, indtil vi selv kunne få anskaffet et spil, hvilket blev vedtaget på næste hovedbestyrelsesmøde, hvor det også blev bestemt at give medlemmer fra alle afdelinger ret til at tegne sig for en time i double om ugen for et ekstrakontingent af 3 kr. pr. måned. SIF havde planlagt at arrangere opvisning både eftermiddag og aften. Eftermiddags-opvisningen trak kun ganske få tilskuere, men om aftenen var et halvt hundrede kommet for at se på det nye spil. De fire spillere fra opvisningen meldte imidlertid pludselig fra, og fire SIF'ere, der havde overværet spillet første gang samme dag og prøvet det måtte gribe til ketsjere og bold for at klare situationen. Til alt held havde de som aktive tennis-spillere haft ketsjere i hånden før.

Det var brødrene Aksel og Hans Hansen, der senere kom til at betyde meget i dansk badminton samt Frode Larsen og M.K. Thormin, der på denne måde hurtigt blev ”kastet ind” i spillet. 25 indmeldelser kom samme aften, og 10. september 1925 blev der oprettet en badmintonafdeling i SIF med Poul Schrader som første formand. De øvrige i badmintonledelsen var Hans Hansen, Aksel Hansen og Sejlidt Raaskou. De fire dannede et hold, der blev lærermestre for de nye spillere, ikke blot i Skovshoved, men landet over.

Magne Kjems: -At det blev SIF, der indførte badminton som klubsport i Danmark, var måske noget af en tilfældighed. Badminton var nok kommet til Danmark alligevel, men at badminton fik en så stor og hurtig udbredelse skyldes den energi, hvormed vi straks tog fat på at agitere for badminton. Vi skrev artikler i bladene og påpegede, at badminton var den ideelle ”vintersport”, navnlig i et land som Danmark med de mange gymnastiksale og forsamlingshuse. Vi fik forespørgsler fra alle egne af landet, sendte spilleregler og tilbød demonstration. Når det i begyndelsen kneb med at få badminton anerkendt som sport, skyldtes det i nogen grad fjerbolden. Når vi i sportskredse agiterede for badminton, hørte vi tit: ”Nååå, fjerbold, det kender vi godt, det leger børnene i haven”. Da der holdtes en sportsudstilling i lndustriforeningens lokaler, anmodede vi om tilladelse til at komme med, men fik ikke tilladelsen før general Castenschiold personligt var taget til Skovshoved og havde set mig spille med et i hast sammenskrabet hold

Fra England til Danmark

SIFs hal stod færdig i november 1932, konstrueret, så den endnu er fuldt anvendelig til turneringsbadminton. l 1928 var SIF ikke længere alene. Københavns Badminton Klub blev stiftet og Gentofte Badminton Klub fulgte - som den tredje af »de store«. GBK kom også først med en hal - på Maltegårdsvej. Da fabrikschef Clausen blev formand for SIF's badmintonafdeling, følte han, at både for teknikkens og prestigens skyld måtte vi se at få et engelsk team til Danmark, og det lykkedes ham at få arrangeret besøget fra »The Strollers« med major J.D.M. McCallum i spidsen. Nye medlemmer strømmede til, det var umuligt at skaffe plads, og da automobilhandler V.G. Friis blev formand for SIF's badmintonafdeling, tog han med energi fat på at få bygget en badmintonhal. Vi kørte rundt og så på haller, på bryggerier, jernbanestationer m.m., forhandlede med entreprenører, og resultatet blev hallen i Skovshoved. Det var i oktober 1932.

C. Clausen kom i forbindelse med »Strollers« og J.D.M. McCallum ved at sætte en annonce i »The Badminton Gazette«. Han havde forinden forgæves ved besøg i England forsøgt at få nogle engelske spillere til Danmark. J.D.M. McCallum, der i øvrigt senere blev præsident for det internationale badminton-forbund, reagerede på opfordringen og ville for egen regning komme til Danmark med sit hold af irske spillere. Den irske major McCallum har berettet bl.a. dette om det første indtryk af Danmark og dansk badminton:
Et ”Strollers” hold rejste til Danmark med ankomst 24. oktober 1928: Mrs. Horsley, Mrs. Dickie, G.A. Stewart, O.L. Goldsmith, N.V. Goldsmith og major I.D.M. McCallum. Ved ankomsten til Esbjerg havde vi vrøvl med toldmyndighederne under vort forsøg på at forklare dem, hvad fjerbolde var, og hvad de brugtes til. Til sidst måtte vi have vore ketsjere frem, og fjerboldene susede nu fra den ene ende af toldlokalet til den anden med det resultat, at tolderne snart prøvede at slå med og danskerne viste således tidligt deres anlæg og store interesse for det nye spil. Skønt vor ankomst fandt sted så tidligt som kl. 7 om morgenen, blev vi dog modtaget på Københavns Hovedbanegård af de danske ledere, som forestod besøget. Mellem disse kan jeg nævne Knud Jørgensen og frue, Clausen med sin datter (Bodil Strømann), Magne Kjems, Moritz Rasmussen, Aksel og Hans Hansen og flere andre, og alle var ivrige efter at byde deres gæster velkommen, og hvor velkomne vi var, følte vi under hele vort ophold og under hvert senere besøg i Danmark lige til 1938. Den venlighed, gæstfrihed, og det gode kammeratskab, vi mødte overalt, må ses og opleves for, at man tror det muligt. Efter at have spillet hver aften spillede vi turens store match i en af de bedste haller, jeg personlig nogen sinde har spillet i, nemlig Idrætshuset. Der var mødt mange tilskuere, og efter at Kjems med nogle få ord havde forklaret spillets principper, spillede vi en udmærket match. Lad mig nævne navnene på de danske spillere: Ruth Frederiksen, Bodil Clausen, H. Schrader, S. Raaskou, Brahe Christensen, Aksel og Hans Hansen.

Efter dette første besøg gentoges turen gennem mange år og med lige så stor succes. Blandt kendte spillere, der rejste til Danmark sammen med »Strollerne«, var mrs. Horsley, mrs. Dickie, mrs. Tragett, miss Olive Wilson, T.H. Boyle, G.S. Stewart, O.N. og N.V. Goldsmith, Leighton, Treasure, Kenn Davidson - denne mester-fjerbold-jonglør. Ved hvert nyt besøg i Danmark fandt vi nye spillere, ny begejstring og dertil dejlige, nye haller. Hvor misundelige gjorde ikke disse herlige haller vore spillere. De var en fryd at se og endnu mere en fryd at spille i. Marian Horsley, en af de stærkeste spillere på den tid, og All England vinder i mixeddouble i 1929 med Frank Devlin og med Betty Uber i damedouble i 1931, misundte bl.a. danskerne for de vidunderlige haller: Hver gang »The Strollers« besøgte Danmark - og det gjorde vi regelmæssigt - var de mest forbløffende fremskridt gjort der. Hvor vi dog misundte danskerne deres vidunderlige haller, fordi manglen på gode haller selv før krigen lammede spillet i Irland, og efter krigen føles manglen forfærdeligt.

Hjørring Badminton klub | Idræt alle 149 , 9800 Hjørring | (+45) 71948555 | hbk1944@gmail.com